Når forholdet skranter

Det kommer måske som et chok for dig, når din partner fortæller dig, at han eller hun oplever stor afstand og manglende kærlighed i forholdet.

Det kan opleves som om der bliver stillet spørgsmålstegn ved grundlaget for dit liv – familie, børn og hjem. Og ofte ledsages processen af symptomer på stress og sortsyn, hvor du måske trækker dig og bliver irriteret og aggressiv.

Rejsen kan virke umulig og alligevel kan det blive en yderst vigtig proces, uanset om du finder tilbage til din partner eller ej. I første omgang handler det måske om at lytte intenst til din partner. Og så at finde frem til dig selv midt i processen, hvad der er vigtigt for dig og også udtrykke dette klart. Nu begynder du at få fast grund under fødderne og bliver i stand til at sige fra på en nænsom og ordentlig måde. Du befinder dig igen på en vigtig livsrejse.

Jeg har stor erfaring i disse samtaler med både mænd og kvinder. Se også parsamtaler