Kurser

”Jeg kan stærkt anbefale kurset i Narrativ Coaching. Jørgen er en dygtig underviser, der forstår at formidle den narrative teori og praksis på en yderst kvalificeret måde. Som kursist har jeg følt mig mødt med såvel omsorgsfuld interesse som med faglige udfordringer. Og kurset har sat mig i stand til – og givet mig mod på – at indarbejde den narrative metode i min coaching”.

Miriam Asvarisch. Vejleder og coach, Jobcenter Bornholm.

Igen i år er der en blanding af gamle populære kurser og nye spændende kurser. Jeg håber du bliver inspireret af de forskellige kurser, som alle har den intention at sætte tydelige spor i din og organisationens daglige praksis. Jeg håber du kan se muligheder for dig, din organisation eller dit team.

Kurserne tilrettelægges altid efter dine behov og ønsker, så ring til mig og få en nærmere snak om kurser og øvrige muligheder. Hvis du er interesseret, tager vi et personligt møde, så kurset kan målrettes til de særlige behov i din organisation.

Kurset foregår normalt i din organisation. I står udover honorar for forplejning og administration. Åbne kurser foregår oftest på Ascot Hotel i København.

Jeg deltager som kursusleder, underviser og coach og samarbejder med andre undervisere. Alle dygtige og erfarne undervisere, som er udvalgt for deres særlige kompetencer. Når der er to undervisere er disse tilstede og bidrager under hele kurset.

Prisen og rammer omkring kursus aftaler vi i fællesskab. Faktura sendes før kurset til den adresse der er opgivet ved tilmelding. Der udstedes kursusbevis til den enkelte deltager.

Ring for en uforpligtende samtale.

De bedste hilsner

Jørgen Juul Jensen

Jørgen Juul Jensen Coaching

kontakt@jjjcoaching.dk

www.jjjcoaching.dk

TLF. 22 26 85 43